I forbindelse med DM-finalen onsdag den 25. juni har vi sammen med Brovst Handels & Borgerforening arrangeret en shuttlebus, som vil køre i pendulfart mellem Sport og Kulturcenter Brovst og Brovst Speedway Center både før og efter løbet.
Shuttlebussen vil køre i følgende tidsrum:
𝗙Ø𝗥 𝗗𝗠-𝗙𝗜𝗡𝗔𝗟𝗘𝗡 𝗙𝗥𝗔 𝗞𝗟. 𝟭𝟳.𝟯𝟬 - 𝟭𝟵.𝟬𝟬:
𝗦𝗽𝗼𝗿𝘁 & 𝗞𝘂𝗹𝘁𝘂𝗿𝗰𝗲𝗻𝘁𝗲𝗿 𝗕𝗿𝗼𝘃𝘀𝘁
𝗕𝗿𝗼𝘃𝘀𝘁 𝗦𝗽𝗲𝗲𝗱𝘄𝗮𝘆 𝗖𝗲𝗻𝘁𝗲𝗿
𝗘𝗙𝗧𝗘𝗥 𝗗𝗠-𝗙𝗜𝗡𝗔𝗟𝗘𝗡 𝗙𝗥𝗔 𝗞𝗟. 𝗖𝗔. 𝟮𝟭.𝟯𝟬 - 𝟮𝟯.𝟬𝟬:
𝗕𝗿𝗼𝘃𝘀𝘁 𝗦𝗽𝗲𝗲𝗱𝘄𝗮𝘆 𝗖𝗲𝗻𝘁𝗲𝗿
𝗕𝗿𝗼𝘃𝘀𝘁 𝗦𝗽𝗼𝗿𝘁 & 𝗞𝘂𝗹𝘁𝘂𝗿𝗰𝗲𝗻𝘁𝗲𝗿
Og slutteligt det bedste:
𝗦𝗛𝗨𝗧𝗧𝗟𝗘𝗕𝗨𝗦𝗦𝗘𝗡 𝗘𝗥 𝗚𝗥𝗔𝗧𝗜𝗦 𝗙𝗢𝗥 𝗔𝗟𝗟𝗘

Salget af billetter til årets individuelle DM-finale i speedway er skudt i gang.
DM-finalen køres på Brovst Speedway Center onsdag den 25. juni med løbsstart kl. 19.00.
Billetpriserne er følgende:
- 𝗩𝗼𝗸𝘀𝗲𝗻 𝗯𝗶𝗹𝗹𝗲𝘁: 𝟭𝟬𝟬 𝗸𝗿. + 𝗴𝗲𝗯𝘆𝗿
- 𝗨𝗻𝗴𝗲 𝗯𝗶𝗹𝗹𝗲𝘁 𝗧.𝗢.𝗠. 𝟭𝟲 𝗮̊𝗿: 𝟬 𝗸𝗿. - 𝗚𝗥𝗔𝗧𝗜𝗦
- 𝗟ø𝗯𝘀𝗽𝗿𝗼𝗴𝗿𝗮𝗺: 𝟮𝟬 𝗸𝗿. + 𝗴𝗲𝗯𝘆𝗿
Billetterne sælges online gennem vores billetpartner Billetto. Billetter (undtagen VIP billetter) kan selvfølgelig også købes i indgangen på løbsdagen.
Følg linket herunder og køb billetter til DM-finalen 2025 på Brovst Speedway Center:
https://billetto.dk/e/dm-finalen-i-speedway-2025-billetter-1179629
Når DIF i 2025 holder DM-ugen i Aalborg og Nordjylland til juni, kåres den første Danmarksmester ved et brag af en finale på 𝗕𝗿𝗼𝘃𝘀𝘁 𝗦𝗽𝗲𝗲𝗱𝘄𝗮𝘆 𝗖𝗲𝗻𝘁𝗲𝗿, der er vært for årets individuelle finale i speedway. Og DR sender med live hele aftenen onsdag den 25. juni.
Det er 16 år siden, Danmark senest vandt en VM-titel i speedway, og det kan mærkes på mediedækningen, der har været stødt dalende, siden Brovsts Hans Nielsen og Erik Gundersen dominerede speedway totalt i 1980’erne.
Vi er utroligt glade for at få DM i speedway til Brovst i 2025, fortæller Hans Nielsen, der i dag er en del af ledelsen i klubbens professionelle afdeling. - Vores 50-års jubilæumsløb i 2023 var jo en stor succes med over 5.000 tilskuere, så vi er sikre på, at DM-finalen i 2025 også vil blive det, uddyber han.
Dansk speedway er i disse år i gang med et større comeback. I Speedway Ligaen er den kommercielle værdi større end nogensinde og inden 2027 regner man med at være Danmarks næststørste publikumssport efter fodbold. Også på VM-fronten modnes de danske esser, Mikkel Michelsen og Anders Thomsen, og ligner potentielle titeludfordrere indenfor to til tre år.
Udover DM-finalen i 2025 er vi i Brovst fast besluttet på at vende tilbage til Speedway Ligaen i den nærmeste fremtid, fortæller Hans Nielsen og fortsætter. - Vi har allerede vores ledelse på plads og DM-finalen bliver så startskuddet til, at Brovst og Nordjylland igen er at finde i toppen af dansk speedway, afslutter den 22-dobbelte verdensmester, der udover sine historiske resultater som kører, også kan skrive tidligere landstræner og manager i den polske klub Pila på CV’et.
Da Brovst vandt sit første mesterskab i Speedway Ligaen i 1990, trak klubben lidt over 1.000 tilskuere pr. løb. Men med de over 5.000 tilskuere, der mødte op til klubbens 50-års jubilæumsløb i 2023, tror man på et lignende fremmøde til DM-finalen onsdag den 25. juni. Ikke mindst fordi det er midt om sommeren og banen i Brovst ligger lige mellem Vesterhavet, Blokhus og Svinkløv Badehotel, der er proppet med turister om sommeren.
Forhåndsfavoritter til DM-finalen er de to GP-stjerner, Mikkel Michelsen og Anders Thomsen.
Yderligere oplysninger kan fås hos Hans Nielsen på tlf.nr. 40 10 10 51 eller hos formand for Brovst Speedway Club Alex E. Thomsen på tlf. nr. 40 10 88 70.
